Åbningstider i dag for konsultationer: 08:00-19:00 / fitness: 08:00-19:00

Hvad er BeActivated?

Book behandling Køb af træningsmedlemskab

Hvad er BeActivated?

BeActivated er en behandlingsform der tager udgangspunkt i at kroppen har to hoved prioriteringer for at overleve:

  1. at trække vejret
  2. at kunne bøje og strække hofterne. Dette er udgangspunktet for at kunne bevæge sig/kunne flytte sig (enten for at skaffe føde samt fight or flight).

Teknikken er udviklet af den sydafrikanske fysioterapeut Douglas Heel www.douglasheel.com

Ved gentagne stressbelastninger, eller skade af kroppen, kan den primære åndedrætsmuskel (diafragma) og de primære hoftebøjere og strækkere (m.psoas og M gluteus maximus) “vælge at trække stikket ud af kontakten”, hvorved de stærkeste muskler til dette arbejde bliver sat ud af spillet,. Kroppen er derefter nødt til at kompensere og finde andre muligheder for at udføre disse bevægelser, der som før nævnt har højeste prioritet.

Kompenserende mønstre vil over tid medføre nedsat styrke og stramt/forkortet væv som igen kan føre til smertetilstande, spændinger, overbelastningsskader i skuldre, nakke, ryg, ankler, knæ og hovedpine.

Formålet med teknikken er at kortlægge disse kompensations-mønstre og derudfra genaktivere de inaktive muskler.

Efter at have testet specifikke musklers styrke og/eller flexibilitet foregår behandlingen ved enkle teknikker, hvor terapeuten løsner stramt væv og masserer specifikke punkter på kroppen. Dette kan resultere i en oplevelse af fuld og fri vejrtrækning, øget bevægelighed, øget styrke, bedre jordforbindelse, lethed i kroppen og bedre nattesøvn .

Træningsmæssigt kan du opleve bedre resultater og mindske risikoen for skader, når kroppen igen bruger de muskler der er beregnet til arbejdet.

Teknikken kan anvendes ved både akutte og kroniske skader/tilstande.

Er du stressramt vil du kunne opleve, at du med aktivering af den dybe vejrtrækning finder mere ro og overskud.

På klinikken er det Anne Mette Thøgersen, Ida Isbrand og Morten Lehmann der arbejder med dette.

Samarbejdspartnere

Vi har samarbejdsaftale med Dansk Sundhedsforsikring
Vi har samarbejdsaftale med Nordic Netcare
Vi har samarbejdsaftale med PFA Sundhedsforsikring
Vi har samarbejdsaftale med Falck sundhedsforsikringer
Ddkm
Min genoptræning