Et bedre blik på din skade med ultralydsscanning

Hos Fysioterapi NordVest har flere af vores fysioterapeuter kompetencer inden for ultralydsscanning af bevægeapparatet.

Ultralydsscanning kan bruges som supplement til den almindelige fysioterapeutiske undersøgelse og kan i relevante tilfælde give os et mere detaljeret billede af blandt andet muskler, sener og led.

Det kan være med til at kvalificere vores vurdering og give et bedre grundlag for at planlægge det videre behandlings- eller træningsforløb.

Simone har blandt andet uddannet sig inden for ultralydsscanning af overekstremitet, knæ og ankel.

Ultralydsscanningen står ikke alene. Vi tager altid udgangspunkt i din sygehistorie, en grundig fysioterapeutisk undersøgelse og dine individuelle behov, før vi sammen lægger en plan.


Ultralyd- og laserterapi er en af de behandlingsmetoder, vi bruger hos Fysioterapi Nordvest som led i et samlet behandlingsforløb. Metoden anvendes ikke alene, men som supplement til blandt andet manuel behandling, træning og medicinsk træningsterapi, alt efter hvad der giver mest mening for netop din situation.


Hvad er ultralyd- og laserterapi?

Ultralydsterapi og laserterapi er to elektroterapeutiske behandlingsformer, der kan indgå i genoptræning og smertebehandling. De bruges typisk til at understøtte vævets heling og til at lindre smerter og spændinger i muskler, sener og led, som en del af et bredere behandlingsforløb sammensat af din fysioterapeut.

Sådan indgår det i vores behandling

Hos Fysioterapi Nordvest tager vi altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse og samtale, før vi lægger en behandlingsplan. Ultralyd og laserterapi er én blandt flere metoder på vores liste over behandlingsformer, som blandt andet også tæller:

●     Manuel behandling

●     Træning, hold og individuelt

●     Medicinsk træningsterapi

●     Mulligan

●     McKenzie

●     SuperSole

●     Sportstape og kinesiotape

●     Myofascial Release (MFR)

●     Muskel Energi Teknik (M.E.T)

●     Fysiopilates

Din fysioterapeut vurderer sammen med dig, hvilken kombination af metoder der passer bedst til din diagnose og dine mål, og du bliver løbende instrueret i øvelser, du kan lave derhjemme.

Ultralydsscanning som undersøgelsesredskab

Udover den behandlende ultralydsterapi har flere af vores fysioterapeuter også kompetencer inden for ultralydsscanning som en del af undersøgelsen. Det giver mulighed for en mere præcis vurdering af muskler, sener og led forud for behandlingsplanen.

Book en tid

Er du i tvivl om, hvorvidt ultralyd- eller laserterapi er relevant for netop din skade eller dine smerter? Ring til os på 38 10 02 32, eller skriv til os på kontakt@fysser.dk, så hjælper vi dig videre.

Danske fysioterapeuter logo

Samarbejdspartnere
_

pfa
nordic Netcare
godkendt behandler
Falck Healthcare
ddkm
dksundhed-1