Fysioterpeut

Nicolaj Balslev

Nicolaj har været uddannet Fysioterapeut siden 2018.
Han har derudover undervist i crossfit, styrketræning og kettlebells siden 2012, både på hold og som personlig træner.

De seneste 5 år har Nicolaj arbejdet som fysioterapeut hos en række større virksomheder, primært Mærsk, hvor han har hjulpet medarbejdere med alle slags fysiske skavanker – fra nakke- og skuldersmerter og genoptræning efter hofte- og knæoperationer til forstuvede ankler og lændesmerter. Har derudover varetaget holdtræning, ergonomisk vejledning, personlig træning og programlægning.

Nicolaj lægger stor vægt på at møde sine klienter i øjenhøjde og skabe en tryg og tillidsfuld relation som grundlag for et godt behandlingsforløb, hvor målet er at støtte den enkelte i at opnå varige forbedringer gennem hjælp til selvhjælp. Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig faglig vurdering og bygger på en kombination af manuel behandling, målrettet øvelsesterapi og patientuddannelse.

Den manuelle behandling bruges til at lindre smerter, forbedre bevægelighed og skabe de bedste forudsætninger for, at kroppen kan bevæge sig mere hensigtsmæssigt, mens øvelser og bevægelse samtidig er centrale for at genopbygge tilliden til egen krop og styrke evnen til at håndtere hverdagens fysiske udfordringer.

Nicolajs mål er altid at tilpasse behandlingen til den enkelte, så den både tager hånd om de aktuelle symptomer og giver redskaber til at forebygge tilbagevendende gener og understøtte en aktiv hverdag.


Holdtræning
Mandag 14:00- 15:00 Styrehold
Tirsdag 10:30 – 11:30 Osteoporose
Torsdag 12:30 – 13:30 Parkinsonhold
Torsdag 17:00 – 18:00 Knæhold