Er babymotorik noget for dig og dit barn?
Som forældre til en baby kan det være svært at vide, hvilke motoriske øvelser og lege, som kan bruges for at møde barnet på det rette udviklingstrin. Derfor kan det være rart at gå til babymotorik, hvor du kan blive guidet igennem. Hos Fysioterapi Nordvest møder vi altid dig og din baby, der hvor I er, og vi støtter og motiverer til videre udvikling.
På den måde kan babymotorik hjælpe til, at du og dit barn fra en tidelig alder finder glæden ved leg og bevægelse. Samtidig er babymotoriske lege og øvelser også en fantastisk måde, hvorpå relationen mellem dig og dit barn kan blive styrket.
På holdene er der desuden altid mulighed for at du kan stille spørgsmål og få vejledning, hvis der er det mindste, du er i tvivl om.
Babymotorik i Københavnsområdet
En babymotorik time hos Fysioterapi Nordvest på Nørrebro begynder blidt. Vi begynder med sanglege og forskellige rolige bevægelser. Herefter får vi gang i kroppen.
Vi skal blandt andet hoppe, trille, tumle og prøve at hænge med hovedet ned af.
Det hele foregår i trygge rammer, hvor du hele tiden kan få gode råd og vejledning til de enkelte øvelser.