3810 0232

Yoga hos Fysioterapi Nordvest

Yoga hos Fysioterapi Nordvest er et rigtig godt sted at starte for dig der ikke har stiftet bekendtskab med yoga før. E du øvet, er du også meget
velkommen. Vores instruktører er dygtige til at niveau inddele timerne, så alle får noget ud af timen.

Vi har følgende hold:

  • Flow 1 mandag kl. 19.00-20:00 (underviser: Annette)
  • Gravidyoga tirsdag kl 16:00-17:00 (Ditte)
  • Flow 2 tirsdag kl. 18:00-19:00 (Ditte)
  • Restorativ yoga Tirsdag kl. 19:00-20:00 (Ditte)
  • Senior yoga onsdag kl. 08:00-09:00 (Camilla)
  • Efterfødselsyoga onsdag kl. 12:30-13:30 (Mija)
  • Flow 1 onsdag kl. 17:30-18:30 (Janni)
  • Flow 1 torsdag kl. 17:30-18:30 (Sissel)
  • Flow 1 lørdag kl. 10:00-11:00 (Annette)
  • Yin yoga lørdag kl. 11:00-12:00 (Annette)

Ved køb af 275 kr PBS-medlemskab kan du træne frit og uden begrænsing på alle yoga hold, plus træne i vores rolige træningscenter.
Klippekort til 10 timer kr. 649,- (klippekortet gælder i 6 mdr.)
Klippekort til 5 timer kr. 399,- (klippekort gælder i 3 mdr.)
Fremvisning af gyldigt studiekort, gives der 50 kr rabat på 275 kr PBS medlemskab. Studie træning og yoga PBS medlemskab til kr 225,-


Flow 1

Flow 1, er holdet hvor du vil få et indgående kendskab til yoga. Du vil blive guidet igennem stående, siddende og liggende stillinger.

Du bliver udfordret fysisk, både gennem stræk, styrke og udholdenhed. På timen er der altid tid til at komme i dybden med de forskellige stillinger – så du lærer at udføre dem bedst for din krop. Du vil udfordre din balance, koordination, styrke mens dit åndedræt utvivlsomt også bliver inddraget i yogapraksissen.

Holdet egner sig både til den nye yogi, mens de erfarne også vil blive udfordret.


Flow 2

På denne time tager vi et skridt videre i forhold til Flow 1. Vi sætter tempoet op, og yogastillingerne følger åndedrættet. Du

bevæger dig glidende og flydende fra den ene stilling til den anden i et intenst og udfordrende flow.

På timen arbejder du med dit åndedræt samt din balance, koordination og styrke. Du får sved på panden og kan mærke at kroppen udfordres på en kærlig og opmærksom måde.

På holdet er der en forventning til at du har erfaring med yoga. Samtidig forventes det også at du er i stand til at være i stående stillinger i længere tid ad gangen.


Yin yoga

Yin yoga som har rødder i Traditionel Kinesisk Medicin er en mere blid, stille og afstressende form for yoga, med dybe stræk men også udfordrende, da vi typisk bliver i stillingerne i 3-5 minutter. Gennem stræk fjerne vi blokeringer i energibanerne, øger blodcirkulation, får nervesystemet og kroppen falde til ro. Ledbånd, sener og kroppens bindevæv stimuleres til at blive stærkere, væskefyldt, mere fleksibelt og skaber plads til at musklerne kan yde bedre. Derfor er Yin Yoga et det rigtigt godt supplement til muskel- og styrketræning.


Restorativ yoga

At give fuldstændig slip i en vågen bevidsthed. Restorativ yoga er en passiv yogaform, hvor målet er at understøtte kroppen med udstyr, så kroppen kan slappe helt af. Vi bruger tæpper, pøller, bælter og blokke til at hjælpe os ind i denne afspændte og afslappede tilstand. Vi holder stillingerne i længere perioder af 5-10 min., hvilket muliggør at vi stresser af og slipper af med vores spændinger.

Holdet henvender sig til alle. Der vil være et max. på 10 deltagere på hold.


Gravidyoga

Yoga er som skabt for gravide. Samspillet mellem kroppen, åndedrættet og bevidstheden styrkes. Der skabes ro og en følelse af fokus og nærvær. Yogastillingerne er tilpasset den gravide krop. Yogaen vil være en blanding af rolige og skånsomme stillinger, der vil også være stillinger der øger styrke og balance, vi har fokus på bækkenbunden og vejrtrækningen.

Gravidyoga kan være med til at give dig velvære og overskud i graviditeten. Graviditetsgener kan forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået. Dette kan være lændesmerter eller væskeophobninger. At kende sit åndedræt, finde ro og øge din kropsbevidsthed og dit nærvær, kan desuden være en uvurderlig hjælp under selve fødslen.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til yoga for at dyrke gravidyoga. Nybegyndere, såvel som øvede er velkomne og alle kan have glæde af undervisningen. Hvis du ikke har erfaring med yoga, anbefaler vi, at du først starter på gravidyoga i 2. trimester – dvs. efter 12. graviditetsuge. Har du i forvejen erfaring med yoga, kan du godt praktisere gravidyoga i 1. trimester.


Efterfødselsyoga

Til efterfødselsyoga, har vi fokus på at genoptræne kroppen efter graviditet og fødsel. Efterfødselsyoga giver bevægelse i hele kroppen, via en blanding af statiske såvel som dynamiske yogastillinger og blide stræk. Vi afspænder nakke og skuldre, som ofte er påvirket af amning og løft.

Desuden arbejder vi med genoptræning af bækkenbund, mave og lænd. Der lægges vægt på at opnå og bevare smidighed og styrke. Vi kommer ned i kroppen og ind i åndedrættets rytme.

Du kan begynde på efterfødselsyoga ca. 6 uger efter fødslen. Din baby er altid velkommen og kan enten være med til nogle øvelser, kigge på, eller tage sig en lur efter behov.


Senior yoga

Tidspunkt: Onsdag kl 08:00-09:00

Målgruppe: Holdet henvender sig til dig, der ønsker mere fleksibilitet i kroppen og som måske har udfordringer med fx korte haser eller usmidige skuldre.
Du ønsker at styrke kroppen på en blid måde, samtidig med, at du vil skabe ro i nervesystemet.
Holdet henvender sig til alle, begyndere som øvede, der ønsker en god blid energigivende start på dagen. Indholdet tilpasses deltagerne.

Fremgangsmåde:
Senior yoga foregår på hold af x deltagere, på yogamåtter og inddrager blokke, bælter, puder og tæpper efter behov.
Vi vil i løbet af timen vække kroppen blidt og skabe velvære ved hjælp af stille flowsekvenser med fokus på vejrtrækning og bevægelse som en helhed, hvor vi langsomt opvarmer de store muskelgrupper gennem primært liggende og siddende opvarmningsøvelser. Vi arbejder med vejrtrækning som metode til dels at styrke kroppen og dels at afspænde kroppen.

Timen afsluttes med en guidet afspænding.

Hvor:
Træningssalen på 1. sal

Hvem: Camilla


Vi tilbyder:


  • Fysioterapi
  • Hjemmebehandling
  • Bassintræning
  • Børnebehandling
  • Børnescreening og træning
  • Graviditetstræning
  • Genoptræning før/efter operation
  • Behandling af brystopererede
  • Idrætsfysioterapi
  • Parkinsonhold
  • Ryghold
  • Fysio-Pilates
  • GLA:D
  • Styrketræning både individuelt og under vejledning
  • Akupunktur
  • SuperSole indlægssåler
  • Massage
  • Somatic Experiencing
  • Personlig træning
  • Firmaaftaler
  • APV udarbejdelse
  • Babysvømning
  • Stort udvalg af forskellige holdtræning

Seneste nyheder

Nyt hold – Gravidyoga - Yoga er som skabt for gravide. Samspillet mellem kroppen, åndedrættet og bevidstheden styrkes. Der skabes ro og en følelse af fokus og nærvær. Yogastillingerne er tilpasset den gravide krop.
Fysioterapi Nordvest søger en fysioterapeut til barselsvikariat - Fysioterapeut – 35 timer Fysioterapi Nordvest søger en fysioterapeut til barselsvikariat, som er interesseret i at arbejde på en klinik i udvikling.
Dans med Fysioterapi Nordvest - Til september skruer Fysioterapeut Signe Hjort Kristensen op for lydanlægget i holdsalen hos Fysioterapi Nordvest, for nu skal der danses! “Vi skal arbejde med bevægelse i takt til musik, vendinger, tællinger, koordination og meget andet”
Flere nyheder
Vi glæder os
til at høre fra dig

Fysioterapi Nordvest

Dortheavej 59, 1. sal
2400 København NV
3810 0232
klinik@fysser.dk

Online Booking

Find os på facebook